Q: 3 questions about necrosis (danish)

Kære Flemming

jeg har læst mig frem til nedenstående (er det rigtige informationer? og hvad er det er ikke pensum?) og har 3 spg. vedr. fibrinoid nekrose:

1. hvorfor siger man at det er en speciel nekrose (er den pensum)?
2. er den en fugtig eller tør nekrose?
3. har fibrinoid nekrose noget tilfælles med kaseøs nekrose?

“tørre:
– koagulationsnekrose- fedtnekrose
– kaseøs nekrose
– gummatøs nekrose (ses ved sylfilis) – minder om kaseøs
– fugtig gangræn (mumifikation)

fugtige:
– kollikvationsnekroser/likvefaktionsnekrose
– fugtig gangræn (normale definition for gangræn)”

MVH Stud.med.

SVAR 1:

Kære stud.med.
Jeg anbefaler, at du anskaffer dig lærebogen Basic Pathology 10.ed. enten i papirform eller elektronisk over Det Kongelige Bibliotek, hvor du kan læse pensum gratis. Du finder pensumlisten på Absalon. Heri står de eksamensrelevante svar på dine spørgsmål.
Samtidig henviser jeg til vores dygtige cytopatolog, lektor, neuropsykolog Rune Rasmussen, som kan hjælpe dig med spørgsmål til pensum og udlægningen heraf.
Begrebet tør og våd bruges om gangræn som er nekrose på ekstremiteterne med infektion. Herunder gasgangræn når bakterien clostridium er involveret.
Vær opmærksom på at forskellige lærebøger omtaler og omfatter forskellige former for nekrose og begrebet er derfor ikke konsistent på tværs af forskellige lærebøger – i vores kursus er begrebet defineret af Robins Basic Pathology 10.ed.
Her omtales fibrinoid nekrose som en selvstændig form, der kun kan ses mikroskopisk i arterioler som hyaline ansamlinger i intima og media. Samtidig er fænomenet ledsaget af inflammation i karvæggen, mens egentlige nekrotiske glatte muskelceller meget sjældent ses. Muskelcelledøden menes at skyldes iskæmi pga udfældning af proteiner (hyalin med fibrinoid udseende) fra især immunkomplekser i serum, men også andre serumproteiner.
Jeg henviser til videre svar fra eksperten Rune Rasmussen.
Tak for dit spørgsmål.
FF

SVAR 2:

Kære begge,

Er helt enig med Flemming – start med at læse kapitel 2 i lærebogen, hvor de forskellige nekroseformer beskrives.

For de almindelige former for vævsnekrose skelnes, som Flemming skriver, ikke mellem tørre eller våde former – det gælder udelukkende for gangræne tilstande. Fibrinoid nekrose er ikke forbundet med kaseøs nekrose, da ætiologierne er meget forskellige.

Malign hypertension kan medføre fibrinoid nekrose – du får formentlig mere at vide herom til VIRMIK session 8. Alternativt kan du her finde yderligere information:

https://www.sciencedirect.com/topics/medicine-and-dentistry/fibrinoid-necrosis

Venlig hilsen

Rune

Types of necrosis – difference between textbooks

During the introductionary cytophathology lecture by Flemming Fryd Johansen, he mentioned the following patterns of necrosis; coagulative, liquefactive, gangrenous, caseous, fibrinoid and fat necrosis. In my textbook “Patologisk Anatomi” they also list gummatous and hemoragic necrosis. Which list is correct and what is the basis for this difference between the textbooks? Is there any principle behind which types of necrosis obtain their own names?