Præparat 62, osteosarkom

Vi har undret os over, hvad de brunlige aflejringer øverst i præparatet “p062 ny” er. Skyldes aflejringerne osteosarkosen, og hvis ja, ved hvilken mekanisme?

Mvh. Sara Hvidemose

 

One thought on “Præparat 62, osteosarkom

  1. Hej Sara,

    De områder i præparat P062 du beskriver viser blødning (eng: hemorrhage) og nekrose. Blødning og nekrose i området kan skyldes de progressivt voksende tumorceller. Umiddelbart kan det ligne hæmosiderin-aflejringer, men det er mere korrekt at sige, at der er tale om blødning og nekrose, da det bl.a. karakteriserer det histopatologiske udseende af osteosarkomer.

    Du kan genkende osteosarkomer rent histopatologisk på:
    – Tilstedeværelsen af tumor osteoid, knogle-væv eller begge.
    – Tilstedeværelsen af stærkt pleormorfe stromale celler.
    – Tumor-kæmpeceller ofte af meget abnormt udseende (fler-kernede)
    – Områder med blødning og/eller nekrose, der fremstår enten frisk (rødt) eller gammelt (brunligt pigment pga nedbrudt hæmoglobin)

    Reference:
    K. Bhattacharya & G.K. – “Handbook of Clinical Pathology”, s. 214.

    De bedste hilsner,
    Adile Orhan, studentermedhjælper

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *