Angående det melanocytære nævus: Hvorfor defineres dette som benignt når tumorcellerne vokser ned i dermis ? Er ikke det vigtigste malignitetskriterie at tumor vokser gennem basalmemebranen? Hvad er da forskellen mellem melanocytært nævus og et malignt melanom?
Maria
Januar 2014
Hej Maria.
Det er et rigtig godt spørgsmål, du stiller. Definitionen af invasion/ikke-invasion afhænger af, hvilken celletype man snakker om. Gennemvækst af basalmembranen gælder selvfølgelig kun de celler, der normalt står på en basalmembran – dvs. epitelceller. Melanocytter hører til en anden cellegruppe (deriveret fra neurallisten) og kan i neoplasi-sammenhænge bedst sammenlignes med mesenkymale celler. De ligger således normalt “for sig selv” – i huden typisk mellem epitelcellerne i de basale lag af epidermis. Man kan derfor ikke bruge de gængse kriterier for invasion for denne type celler, men man må bruge andre kriterier, herunder assymmetrisk vækst, mitoser, pleomorfi, manglende opmodning mv. Altså lidt ligesom præparaterne med leiomyom vs. leiomyosarkom.
Det er nødvendigt med lidt mere generel viden om nævusceller og deres udvikling i forståelse af disse cellers tumor udvikling. I føtalliv og i barnealder forekommer nævusceller hovedsagelig i epidermis hvorefter der ved overgang fra barn til voksen, sker generelt en nedvækst af nævuscellerne fra epidermis tili dermis. Når det melanocytore nævus , som er langt overvejende den hyppigste af nævus tumorerne, udvikles sker det altså fra de nævusceller som allerede ligger i dermis og der er dermed ikke tale om en de novo nedvækst endsige invasiv vækst gennem basalmembranen fra epidermis. Forholdene ved det maligne melanom er meget forskellige. Her forekommer der sandsynligvis via forskellige mutationer i nævuscellerne, ændring der medfører at tumor bliver malign. Ved det maligne melanom sker både nedvækst af nævusceller fra epidermis til dermis, samtidig med at nævus tumorceller invaderer fra de basale lag i epidermis op i epidermis superficielle lag. Derfor bliver nævusceller der er beliggende i epidermis opfattet som en potentiel mulighed for udvikling af melanom, hvorimod at når nævuscellerne udelukkende er beliggende i dermis opfattes det som en hel benign proces. Det skal dog tilføjes at nævustumor som kun forekommer i epidermis (junctional nævus) eller både i epidermis og dermis (compound nævus) også opfattes som benigne tumorer. Afgørende for det maligne melanom er også at tumor udviser cytologiske malignitetskriterier og oftest starter de novo (altså uden nævus i forvejen) og er karakteristisk præget af hurtig asymmetrisk vækst ofte med indvækst bl.a i lymfebaner og derefter spredning til regionale lymfeknuder. Prognosen er meget afhængig af hvor dybt tumor er vokset, hvorfor hurtig diagnostik er meget vigtig. Rent praktisk fremgår det også af det mikroskopiske præparat at der er tale om et malignt melanom, ved at tumor også ses i subcutis (fedtceller på begge sider af tumor) hvorimod det melanocytære nævus i huden aldrig ses udenfor dermis (som ikke indeholder sammenhængende fedtvæv).
Hilsner
Reidar